Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere mere end ”blot et arbejde”. Der er et hav af sociale events, alle måltider i løbet af dagen, fitnesscenter og alt muligt andet, som hjertet kunne begære. De ansatte kan egentlig leve hele deres liv på arbejdspladsen, og de bliver så tæt knyttet til arbejdspladsen, at de ikke rigtig kan forestille sig et liv uden.

Tekst > Maria Trustrup redaktionen@prosabladet.dk > Artikel i Prosabladet > 07. februar 2024

Morgenmad, frokost og aftensmad. Fitnesscenter i kælderen. Massørordning og renseri. Bowlingture, spilaftner og fester.

En lang række virksomheder – særligt i tech-branchen – tilbyder sine medarbejdere stort set alt, de har brug for i løbet af hverdagen. Globalt har giganter som Google og Microsoft i mange år været kendt for, at arbejdspladserne nærmest er små byer med alt fra restauranter til børnehaver, og herhjemme ser vi samme tendens flere steder – dog typisk i mindre skala.

Lad os kalde tendensen for ”den altomsluttende arbejdsplads”. I virksomheder, hvor man følger trenden, kan listen med tilbud være så lang, at de ansatte egentlig ikke behøver forlade arbejdspladsen for at få livet til at hænge sammen – og oveni hatten er der også et hav af sociale arrangementer, så kollegerne bliver ens venner, kærester og primære omgangskreds.

Spørgsmålet er, hvad det gør ved den enkelte medarbejder, når man bruger alle sine vågne timer på arbejdet?

Svaret er ikke helt enkelt, hvis man spørger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, der har skrevet bogen ”Når arbejdet tager magten”.

– Vi kan ikke sige, at det her er en dårlig ting eller en god ting. Det er good and bad. Der er både fordele og ulemper – også for den enkelte medarbejder, siger hun.

Mere end frynsegoder

Inden vi skal se på fordelene og ulemperne, skal vi dog lige definere, hvilken type arbejdsplads vi taler om – og det hjælper Annette Kamp os med. Hun forsker i arbejdsliv på RUC, og hun peger på, at det er vigtigt at skelne mellem almindelige frynsegoder og dedicerede strategiske forsøg på at ”gøre virksomheden til familie”.

– Fryns kan være sundhedsforsikringer, tilbud om billigere fitness, en frugtordning eller en masse andre ting. Det her er noget andet – selvom der selvfølgelig er en glidende overgang, siger Annette Kamp og fortsætter:  

– Det, vi taler om, er, når der er en form for kærlighedsforhold. Når virksomheden præsenterer sig selv som medarbejderens familie, og hvor meget af ens sociale liv ligger på arbejdspladsen.

Tilknytning og fastholdelse

Der kan være mange grunde til, at virksomheder vælger at gå all in og tilbyde medarbejdere alt, hvad de har brug for. En af fordelene for virksomhedernes perspektiv kan være tiltrækning af nye medarbejdere samt fastholdelse af de ansatte, fordi man i dag langt fra kun konkurrerer på løn.

Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen peger også på, at virksomhederne generelt opnår en langt større tilknytning til medarbejderne.

– Når arbejdet overtager meget af ens liv, ligger en stor del af ens identitet også på arbejdspladsen. Man er firmaets mand, og ens selvforståelse handler meget om, at man er en del af den konkrete virksomhed, siger hun og fortsætter:

– Når man i så høj grad identificerer sig med sit arbejde, er man også mere tilbøjelig til at investere al sin tid, lave overarbejde, aflyse ferier eller hvad der ellers skal til, for at man kan hjælpe virksomheden bedst muligt.

De mange sociale aktiviteter betyder også, at medarbejderne er tilbøjelige til at blive længere tid på arbejdspladsen, pointerer erhvervspsykologen.

– Når mine kolleger også er mine venner, så får jeg meget af mit sociale behov stillet på arbejdspladsen. Så i stedet for at gå ud og møde mine private venner om aftenen, så hænger jeg ud med mine kolleger på arbejdet, fordi det er lige så hyggeligt.

Og når virksomheden så kaster en gratis omgang aftensmad oveni, lægger medarbejderne endnu flere timer på jobbet, siger Pernille Rasmussen.

– Hvis en medarbejder havde tænkt sig at gå hjem kl. 17, men der er gratis aftensmad kl. 18, så er der mange, der tænker: Okay, så kan jeg da godt lige lægge en time mere og få maden med.

Fordele for den enkelte

Det sociale fællesskab er helt åbenlyst en fordel for den enkelte medarbejder, mener Annette Kamp.

– Du får tilbud en horisont, du kan skabe mening indenfor – og mening, identitet og fællesskaber er jo vigtige ting for os mennesker.

Samtidig bliver man typisk også mere begejstret for sit arbejde, fordi man bruger så meget tid på det – og der ligger en stor værdi i at være passioneret for noget, lyder det fra forskeren.

Helt konkret får medarbejderne også nogle helt håndgribelige fordele, når de mere eller mindre kan få alle deres behov stillet på arbejdspladsen.

– Du sparer jo noget tid, når du ikke skal bruge tid på at rense tøj, handle ind og lave mad, og du får måske også lettet dig selv for en masse mentalt bøvl, siger Pernille Rasmussen.

– Og så er der også en økonomisk gevinst, for det er billigere at gå til fitness på dit arbejde end i dit lokale center, at få en massage i arbejdstiden og at få serveret en masse måltider. Det kan blive til mange penge på en måned.

Et eller to ben

Fordelene kommer dog også med en slagside, understreger erhvervspsykologen.

– Hvis jeg lever hele mit liv på arbejdet, risikerer jeg, at jeg bliver et-benet i stedet for to-benet. Jeg står kun på ét ben, som er mit arbejdsben, men jeg mangler mit privatben. Det betyder, at jeg er meget mere sårbar, end hvis jeg havde to ben at stå på, siger Pernille Rasmussen.

– Jeg risikerer at blive mindre balanceret, og jeg er måske tilbøjelig til, at mine private venner glider lidt ud, at mine fritidsinteresser bliver ligegyldige, at jeg ikke ser mine børn så meget, og at mit parforhold lider.

Hvis man pludselig mister sit arbejde, eller man går på pension, kan den enkelte så være helt på herrens mark, pointerer erhvervspsykologen.

– Lad os sige, at jeg bliver fyret – så er er jeg godt nok lost. For jeg var jo firmaet, og alle mine venner er også væk nu, siger Pernille Rasmussen.

– Det kan også være sårbart, hvis jeg i en periode ikke præsterer så godt, eller noget går dårligt på arbejdet. For så er det hele mig, der bliver ramt.

Er der også en øget risiko for stress, når man lægger så mange timer på arbejdspladsen?

“Vi bliver ikke nødvendigvis mere stressede af at arbejde flere timer om ugen, men vi kan blive mere udkørte og udtrættede. Vi ved, at vi har brug for hvile og restitution, og hvis vi arbejder mange timer, så er der mindre tid til at restituere,” siger Pernille Rasmussen og fortsætter:

“Så det er en risiko, der er vigtig at være opmærksom på, og man skal huske sig selv og sine kolleger på at gå hjem. Man skal huske at lukke helt ned for arbejdet og holde fri, og man skal sørge for, at man også dyrker sit private liv.”

Læs også: Fra japanske arbejdsbyer til Google