Forleden mødtes jeg med en af mine klienter – vi kan jo kalde hende Anne.
“Pernille, jeg planlægger min dag hver morgen. Alligevel går det galt i løbet af dagen, og jeg når ikke andet end 2-3 punkter på min liste. Jeg er konstant bagud”, sagde hun.
Umiddelbart lyder det jo til, at Anne gør det rigtige: planlægger. Men jeg ved præcist hvorfor, det går galt for Anne: Hun planlægger for meget.
Det ved jeg, fordi det også sker for mig nogle gange. Planlægning er en udfordring for de fleste, fordi vores dage – også dine – består af rigtig mange af dem her:
Uforudsete opgaver.
Jeg kalder dem UFO’er. Ifølge Undersøgelser viser, at hele 40 % af din tid går med UFO’er: afbrydelser og uforudsete opgaver (ja, du læste rigtigt. Fyrre procent! Men det tal afhænger selvfølgeligt af, hvilket job, du er i): Telefoner, der ringer, kollegaer, der lige skal spørge om noget, chefen, der kalder til møde med kort varsel, hasteopgaver, mails, der tikker ind og stjæler din opmærksomhed.
Det er der kun én kur imod: Forvent det uventede og lade være med at lade dig slå ud af det.
For ved du hvad? Der sker noget uventet hver dag. It går ned. Chefen kalder til hastemøde. Ting sker. Derfor har jeg ét godt råd til dig:
Planlæg ikke helt ud til kanterne, og gør plads til UFO’er.
Hvis du nøjes med at planlægge 50 % af din dag, er du sikker på, at den ikke vælter.
Der er selvfølgeligt mange ting, der kan stresse; skilsmisser, fyringer og andre livskriser, men det er min erfaring, at det oftest er mængden af de ting, du ikke når, der gør dig stresset. Dage fulde af kilometerlange TO DO-lister, hvor alt for få ting kan krydses af, giver dig følelsen af konstant at være bagud. Det gør dig utilfreds og i sidste ende stresset.
Hvilken tidstype er du?
Hvis du genkender billedet konstant at være bagud, så er det højst sandsynligt, fordi du er tidsoptimist. Ifølge ekspert i effektivitet og planlægning Trine Kolding har vi nemlig alle sammen en måde, at forholde os til tid på:
Nogle kunne ikke drømme om andet end at dukke op til en aftale en halv time før, andre er der til tiden, og nogle kommer 5-10 minutter over.
Hvis du lige nu sidder og tænker, at det kun er tidsoptimister, der har brug for planlægning, så tager du helt fejl. Tidsoptimister skal lægge mere tid ind i planerne, men alle har brug for planlægning, for ikke at blive stressede.
Samtidigt er det en godt at kende både sin egen og andres tidstyper, fordi det både kan gavne samarbejdet og effektiviteten, når vi bliver opmærksomme på vores egne og andres reaktioner i forhold til tid og planlægning.
Har du mistet overblikket og vil du gerne på ret kurs igen?
Hos Grow People er vi specialister i stressbehandling og har effektive redskaber til stressforebyggelse og stresshåndtering, der hjælper dig oven på, så det igen kan blive dig, der styrer tiden og ikke omvendt. Vi har også gode erfaringer med forebyggelse af tilbagefald efter stress.
Vi har ingen ventetid, så du kan komme i gang med det samme.
Enkle veje til mere overskud og mindre stress
– fra Grow People
Ja tak – jeg vil gerne have gratis tips og inspiration til mere overskud og mindre stress.